IT svindel

Pas på falske it-folk

IT-svindlere bliver mere og mere opfindsomme i deres forsøg på at franarre dig dine penge. De forsøger sig med fup-mails, svindel-sider på nettet og nu i højere grad også med falske telefonopkald.

Svindlere ringer nu oftere og oftere og udgiver sig for it-supportere, og det kan koste dig dyrt. Læs, hvordan du undgår at blive næste offer.

Svindlere ringer til potentielle ofre og bilder dem ind, at de er it-folk fra for eksempel Microsoft, eller et andet kendt it-brand. Under deres dækhistorie prøver de at bilde uforvarende ofre ind, at deres computer er befængt med virus eller skadelig software. På den måde lokker de ofrene til at installere fjernstyringssoftware så de kan overtage deres computere, eller lokker penge eller kreditkortoplysninger ud af ofret. Men hvis du bliver ringet op, så er det nemt at spotte en svindler med disse tips fra sikkerhedsfirmaet Eurosecure ESET.

*De gyldne regler ** 1: Microsoft vil aldrig ringe direkte til dig, hvis du har fået virus på din pc. Aldrig nogensinde overhovedet.

  • 2: Svindlernes mål er at få adgang til din computer eller kortoplysninger. Gør det helt tydeligt, at du ikke har til sinde at oplyse noget som helst af den slags. Hvis de prøver at overbevise dig om ægtheden af firmaet, som de påstår at komme fra, med kontaktoplysninger, så sig du ringer tilbage og kontakt myndighederne i stedet.

  • 3: Selvom svindlerne har din kontaktinformation så betyder det ikke, at de ved noget om din computer. Virker vedkommende pålidelig, så spørg ind til hvor de har deres viden fra, og bed eventuelt om at tale med en overordnet, og udspørg ham om de samme detaljer. Hvis de har svært ved at forklare noget, eller noget virker uklart, så læg på med det samme.

  • 4: Svindlerne vil typisk påstå, at Microsoft eller en anden ”autoritet” har givet dem informationer, og de altså i forvejen kender til dit problem fra virusmeldinger om din IP-adresse, computer eller endda dit telefonnummer - eller at dine oplysninger findes på en eller anden imaginær database. En god tommelfingerregel her er: hvis du ikke helt kan forstå hvad de prøver at forklare dig, så prøver de nok at svindle dig. Læg på.

  • 5: Hvis de opgiver en kilde til deres information, så ring til kilden og bekræft deres oplysninger, og bed dem ringe tilbage, eller give dig et nummer du kan ringe på.

  • 6: Vær ekstra på vagt hvis de ringer fra hemmeligt nummer.

  • 7: Vær særligt opmærksom på opkald fra Indien eller fra folk med indisk accent, da adresserne bag angrebene hovedsageligt er sporet dertil.

Hvis du er det mindste i tvivl, så læg på og kontakt Microsoft eller myndighederne.****

Måske er du interesseret i ...