nyheder/secunia_145.jpg

Over 98 procent har "usikre" programmer

Ifølge det danske sikkerhedsfirma Secunia er det ikke nok, at du har et antivirusprogram og en firewall. Hvis du skal kunne føle dig helt sikker, bør du ikke have "usikre" programmer liggende på din computer.

Et program er usikkert, hvis det ikke har den nyeste sikkerhedsopdatering. En undersøgelse fra Secunia viser, at meget få af os har fuldt opdaterede programmer. I alt 20.000 brugere var med i undersøgelsen. Definitionen af et "usikkert program" er, at der er en nyere version af programmet tilgængelig, der korrigerer for sårbarheder, men at brugeren endnu ikke har installeret den sikre version.

En svaghed i et program kan udnyttes af hackere til at invadere din pc, automatisk at installere trojanske heste, virus, eller at opsnuse dine private oplysninger som passwords, kreditkortoplysninger osv. Dit anti-virusprogram vil ikke beskytte dig mod de trusler, der kommer fra sårbarheder i de programmer, du allerede har installeret.

Secunia tilbyder et gratis sikkerhedsprogram til private brugere. Det giver dig mulighed for, at kortlægge, reparere og sikre de programmer, du har installeret på din computer.

”Det ser ud til, at vi har haft en temmelig god start, nye tal viser, at Secunia PSI har været installeret på mere end 850.000 pc'er på verdensplan” siger Jakob Balle fra Secunia.

Måske er du interesseret i ...