Virus screen

Orm i æblet

En ny virus er løs. Denne gang går den benhårdt efter iPhone- og iPad-brugere.

10. november 2014

Hvis du har en iPhone eller iPad, skal du passe på. Der er nemlig en ny virus løs, som kun går efter apple-produkter. Virussen, der er døbt ”Wirelurker,” er den første virus, der har inficeret Apples systemer på samme måde som en almindelig virus kendt fra pc’er.

Virussen er blevet spredt fra applikationer i den ikke-autoriserede app-butik Maiyadi App Store, og ifølge det amerikanske sikkerhedsfirma Palo Alto Network, er de inficerede apps blevet hentet mere end 350.000 gange.

Når Wirelurker først er på computeren smitter den din telefon, når du slutter den til USB-porten. Nu kan virussen installere inficerede programmer og indsamle personlige data.

Indtil videre er virussen udbredt i Kina, og der er ikke meldt om nogen angreb i andre dele af verden. Men hvis du vil være sikker på at dine enheder ikke bliver inficeret, er der et par ting du kan gøre: hent aldrig apps fra tredjeparts butikker udenom den officielle App Store. Sørg for at din software altid er opdateret og lad være med at tilslutte din iPhone eller iPad til en ukendt computer, især på offentlige steder.

Måske er du interesseret i ...