Internet

Ny forsikring sletter dig på nettet

Forsikringsselskabet AIG tager konsekvensen af, at stadig flere bliver udsat for chikane på nettet, og lancerer en forsikring kaldet WebSafe, der dækker interaktive krænkelser og mobning.

1. september 2015

AIG, der er et af verdens største forsikringsselskaber, lancerer forsikringsproduktet WebSafe, som hjælper, hvis nogen har lagt krænkende information om dig eller et familiemedlem på internettet.

Har du en WebSafe-forsikring, der koster 495 kroner om året, vil AIG sørge for at få fjernet de krænkede informationer, samt dække eventuelle juridiske omkostninger, tabt arbejdsfortjeneste og psykologhjælp.

Forsikringen er primært fokuseret på forældre, der er bekymrede for deres børns sikkerhed på nettet. Derfor har AIG også doneret 100.000 kroner til Børns Vilkår, som støtte til deres indsats imod netmobning.

Måske er du interesseret i ...