Svindler stjæler penge
© Shutterstock

Ny malware forsøger at lokke penge fra dig

Svindlere har fundet på en ny metode til at forsøge at lokke penge ud af dig ved hjælp af listig malware. Læs mere om det nye svindelnummer her.

7. december 2017 af Peter Skovbjerg Jensen

En ny type malware er blevet opdaget på nettet. Svindlere låser din computer, og forsøger så at få dig til at betale for et falskt sikkerhedsprogram, der kan fikse din computer.

Når du bliver snydt til at installere malwaren, vil der blive installeret filer på din computer. På et senere tidspunkt bliver du mødt med en falsk blå fejlmeddelelse, der fortæller dig, at din computer er stødt på fejl.

Din computer er nu låst fast på et program, der er forklædt som en Windows-fejlfinder. Nu anbefaler programmet, at du køber ”Microsoft Defender Essentials”, ved at betale 25 dollars til en PayPal konto. Derefter vises der en falsk boks, der løser ”problemet”.

> Læs alt om sikkerhedsprogrammer her

Minder om ransomware

Selvom den nye metode ikke krypterer dine filer, så minder den om 2017’s store trussel, ransomware. Ligesom ransomware låser den nye malware din computer indtil du har betalt, men i modsætning til ransomware, så lader programmet her som om, at det er helt legitimt.

Det vides ikke endnu, hvor udbredt malwaren er. Under alle omstændigheder er det som altid vigtigt, at du ikke henter noget, du ikke er sikker på, hvad er. Desuden er det vigtigt, at du har et godt antimalware-program.

Hvis du er blevet ramt af denne malware, har sikkerhedsfirmaet Malwarebytes lavet en instruks til at fjerne malwaren her. 

Læs også: De bedste antivirusprogrammer

Som abonnent på Komputer for Alle får du adgang til Fordelszonen med over 300 sikre og gennemtestede programmer, så du altid er opdateret og sikret mod it-trusler

Måske er du interesseret i ...