Password

Dit kodeord er (stadig) for dårligt

Sikkerhedsfirmaet SplashData har netop udsendt deres årlige liste over de mest brugte kodeord på internettet – Og det ser ikke godt ud. Se listen her.

19. januar 2016

Du får tudet ørene fulde om, at du skal bruge sikre kodeord til din mail, bank og diverse andre konti , du har på internettet, men noget kan tyde på, at det ikke har virket. I hvert fald ikke, hvis man skal tro sikkerhedsfirmaet SplashData.

SplashData udsender hvert år en liste over det seneste års mest almindelige kodeord på nettet. Firmaet udarbejder listen ud fra lister over kodeord, der er blevet lækket på nettet og i 2015 har de haft omkring to millioner kodeord at arbejde med.

Øverst på listen finder du absurd usikre kodeord som ”123456”, ”password” og ”qwerty”, som også var på listen sidste år. Til gengæld viser Star Wars-feberen sig også på listen: Nye, usikre kode ord på top 25 er blandt andet ”starwars”, ”solo” og ”princess”.

De gode nyheder er, at der i 2015 var færre mennesker, der brugte kodeord som ”123456” og ”qwerty”, end der var i 2014, men altså stadig nok til, at disse er de mest brugte.

Her kan du se listen over de 25 mest usikre i 2015:

  1. 123456
  2. password
  3. 12345678
  4. qwerty
  5. 12345
  6. 123456789
  7. football
  8. 1234
  9. 1234567
  10. baseball
  11. welcome
  12. 1234567890
  13. abc123
  14. 111111
  15. 1qaz2wsx
  16. dragon
  17. master
  18. monkey
  19. letmein
  20. login
  21. princess
  22. qwertyuiop
  23. solo
  24. passw0rd
  25. starwars

Er du i tvivl om, om dit kodeord er sikkert, kan du teste det med det lille program "Tjek dit kodeord 2017", som du kan hente på Fordelszonen, her.

Desuden har Microsoft en række gode råd, som du kan læse her.

Måske er du interesseret i ...