PhishingDK

Danskere klikker på farlige links

Klikker du på farlige links i dine mails? Ifølge en måling, foretaget af IT-sikkerhedsfirmaet CSIS, er der stadig alt for mange danskere, der ikke er kritiske nok, når det handler om at gennemskue snydere på nettet.

IT-sikkerhedsfirmaet CSIS har analyseret tal, som de har opsamlet i forbindelse med en såkaldt phishing-kampagne, som ramte Danmark i sidste uge. Tallene viser, at 1038 danskere, i løbet af bare 36 minutter, klikkede på et link i en snydemail.

På billedet herover kan du se, hvor i Danmark flest mennesker klikkede sig ind på snydesiden. Mænd i aldersgruppen 56-75 var dem, der oftest trykkede på det falske link.

Mailen, der indeholdt det farlige link, foregav at være en vigtig sikkerhedsmail fra Nets og fungerede som phishing-angreb ofte gør:

Når du klikker på linket i mailen bedes du først om at indtaste dit brugernavn og kodeord til NemID. Til sidst lokkes du til at sende et billede af dit nøglekort og sende det til den falske hjemmeside, hvorefter de it-kriminelle kan få fuld adgang til dine bankkonti og mange andre personlige oplysninger.

På billedet herover kan du se, hvor i Danmark flest mennesker klikkede sig ind på snydesiden. Mænd i aldersgruppen 56-75 var dem, der oftest trykkede på det falske link.

Sådan undgår du phishing

For at undgå at blive udsat for phishing, giver CSIS disse råd:

1. Slet spam. Undlad at åbne spammails. Du skal afstå fra at klikke på indhold eller svare på uønsket post da det blot bekræfter at du modtager dem med den konsekvens at du kan risikere at modtagere endnu mere.

2. Du skal ikke klikke ukritisk på links i mails, tekstbeskeder, popup-vinduer eller chatbeskeder. Hvis du modtager en e-mail fra en bank eller offentlig myndighed, som skræmmer dig til at ændre password, så besøg i stedet hjemmesiden via browserens adressefelt eller brug den vej eller det bogmærke, som du er vant til.

3. Du skal også udvise forsigtighed og sund fornuft med at klikke ukritisk på vedhæftede filer. En stor del af de grimme trusler kommer via spammails med vedhæftede filer som lokker med alt lige fra en pakke, fax, bestilling, rejse osv. En stor andel af disse spammails ankommer som f.eks. en zip fil men de mere raffinerede kan sagtens ankomme som dokumenter.

4. Vær forsigtig, når du giver personlige eller finansielle oplysninger fra dig online.

5 Vælg et godt password og lad være med at bruge det samme password til både din bank og på tværs af andre websider.

6. Undlad at anvende netbank, online shopping eller betale regninger, hvis du sidder på en offentlig eller delt computer, eller over et åbent trådløst netværk.

Måske er du interesseret i ...