Wikipedia Lup

Amerikansk sikkerhedstjeneste sagsøgt af leksikon

Selskabet bag onlineleksikonet Wikipedia sagsøger den amerikanske sikkerhedstjeneste NSA for, at have overvåget hjemmesidens brugere.

The Wikimedia Foundation, selskabet bag Wikipedia, det brugerredigerede gratisleksikon på nettet, trækker den amerikanske sikkerhedstjeneste NSA i retten. Ifølge anklagen har NSA krænket Wikipedias cirka 500 millioner brugeres privatliv.

Wikipedia har overvejet en retssag mod NSA, siden Edward Snowden i 2013 afslørede, at NSA målrettet overvågede online-encyklopædien Wikipedias brugere.

Med retssagen forventer The Wikimedia Foundation at sætte en stopper for NSA’s masseovervågningsprogram og sikre, at Wikipedias brugeres rettigheder ikke krænkes yderligere. Hvornår sagen kommer for retten vides endnu ikke.

Måske er du interesseret i ...