Security Essentials 2010 Trojan

Microsofts nye antivirus forfalsket

Det nye antivirusprogram fra Microsoft, Security Essentials, er nu allerede blevet fremstillet i falske kopier med skadeligt indhold.

Den gratis antivirusløsning fra Microsoft, der netop er blevet tilgængelig på dansk, er nu løbet ind i sit første tilfælde af forfalskning. På selskabets officielle sikkerheds-blog skriver Microsoft, at Security Essentials er udsat for falske kopier, der indeholder skadelig kode.

Det falske antivirusprogram hedder "Security Essentials 2010", og er i virkeligheden en såkaldt ”Trojan:Win32/Fakeinit”, altså en trojaner der giver falske advarsler om “skadelige viruser” og informerer brugeren om at de skal betale for at registrere den fulde version af softwaren, der fjerner disse ikke-eksisterende trusler.

"Et af de ældste tricks, som falske antivirusprodukter anvender, er at anvende et navn, eller have et udseende og en følelse, der minder om lovlig sikkerhedssoftware. Det har været almindeligt for sådanne ting at efterligne Windows Sikkerhedscenter, så det var uundgåeligt, at dagen matte komme, hvor en falsk software ville forklæde sig som noget, der minder om Microsoft Security Essentials," skriver Microsoft-medarbejder David Wood, der om noget er overrasket over, at det ikke er sket tidligere.

Samtidig ændrer eller blokerer den falske software niveauet på en række sikkerhedsindstillinger, forhindrer adgangen til forskellige web-domæner, heriblandt Facebook.com eller Youtube.com, og ændrer skrivebordets baggrund, så brugeren får et billede op, der fortæller at systemet er inficeret.

"Fakeinits downloader installerer ikke bare den falske scanner - den holder også øje med andre processer og forsøger at afslutte de processer, den ikke kan lide ved at hævde, at de er inficerede."

Microsoft anbefaler at man bruger et nyligt opdateret, og reelt, antivirusprogram (som fx det rigtige Microsoft Security Essentials) til at fjerne truslen fra sin pc igen.

> Du kan læse om gratis antivirus her

Måske er du interesseret i ...