Outlook

Microsoft skærper sikkerheden på nettet

Microsoft tilbyder nu alle sine brugere øget sikkerhed ganske gratis til en lang række af virksomhedens programmer.

18. april 2013

Et stigende antal helt almindelige mennesker bliver ofre for kriminalitet på nettet. Derfor giver Microsoft nu sine brugere mulighed for at øge sikkerheden, når de logger på Outlook.com, Skype eller en af Microsofts mange andre tjenester.

Det er det såkaldte to-trins bekræftelse, som Microsofts brugere nu kan anvende, hvis de gerne vil vide sig lidt mere sikre og bruge lidt ekstra tid, hver gang de skal bruges deres mail-konto eller lignende. Bekræftelsen fungerer med to trin, hvor du først skriver dit brugernavn og adgangskode, hvorefter du får tilsendt en kode på sms, som du også indtaster.

Der er derfor flere uafhængige led, hvilket er med til at minimere risikoen for hackere. Det er det samme system, som NemID er baseret på.

To-trins bekræftelse tager noget længere tid end normalt, og det kan være irriterende at skulle vente på en sms og skrive ekstra adgangskoder bare fordi, du skal sende en e-mail. Microsoft vil derfor registrere den computer, du logger på med, og lade to-trins bekræftelsen gælde for computeren i 60 dage, hvorpå du så skal lave endnu en bekræftelse.

Hvis du gerne vil forbedre sikkerheden ved Microsofts tjenester og have to-trins bekræftelsen, så kan du hente det her. Det virker på alle browsere, men du skal logge ind med din Microsoft-konto først - og det skal ske fra din egen pc.

Måske er du interesseret i ...