hacker

Virus i første halvdel af 2012

Hvilke virus hærger, og hvem står for skud? Se tallene fra ny stor rapport, som ser på hvordan virus og cyberkriminalitet har udviklet sig i 2012.

6. september 2012

Det store pc-sikkerhedsfirma McAfee har udarbejdet en ny stor rapport over verdens malware-situation. Rapporten kigger på hvilke tendenser, der har vokset sig store i det første halve år af 2012. Det har været et halvt år med mange interessante sager på antivirus-fronten, blandt andet opdagelsen af de store statsskabte virusser, Stuxnet og Flame, som for alvor markerede cyberkrigsførsels relevans, og ikke mindst eksistens. Stuxnet er en super-avanceret virus, som ville kræve et stort hold at lave. Og ifølge ledende eksperter, er den sandsynligvis skabt til at angribe Irans fremstilling af beriget uran, hvilket du kan læse mere om på det nederste link i højre side.

Ifølge McAfee, kom der på de første seks måneder hele 1,5 millioner nye stykker ondsindet kode til verden, hvilket sender deres database op på mere end 90 millioner. En af de trends, der rigtig tager fart er angrebene på mobiltelefoner. Manglende fokus på sikkerhed på smartphones, gør det et oplagt sted for cyberkriminelle at slå til. Og typisk går angrebene helt ubemærket forbi, også selvom de kriminelle slipper af sted med følsomme data.

Selv ikke Apple-brugerne kan længere slå på sikkerheden ved deres systemer. 2012 bragte afsløringer af alvorlige sikkerhedshuller i Apples telefon-og computerstyresystem, deriblandt et af de største botnets i nyere tid. Kort fortalt, er et botnet et net af forbundne computere, som er inficeret med virus. Maskinerne forsøger automatisk at inficere flere, så nettet breder sig. Maskinerne kan derefter sende informationer tilbage til kriminelle.

2012 har desuden set en stigende brug af såkaldt signeret malware, der ligesom super-virusserne Flame og Stuxnet, bruger en falsk digital signatur til at snyde sig igennem antivirusprogrammer, og stjæle oplysninger. Med en falsk digital signatur, tror antivirusprogrammerne nemlig at programmet er helt legitimt, og tillader det at køre. Også det såkaldte ransom-ware, har set en stor fremgang. Ransom betyder bare løsepenge. Systemet fungerer således, at en hacker, som har skaffet sig adgang til en computer, krypterer dataene så ejeren af computeren ikke kan bruge dem, og så kræver de betaling for at slippe dem fri igen. Men selvom man betaler, så er chancen for, at man ser sine data igen rigtig dårlige.

Måske er du interesseret i ...