Locky

Ny ransomware truer

Seneste skud på stammen af malware, der tager din computer som gidsel, kaldes ”Locky” og er forklædt som ulæseligt Word-dokument.

Flere sikkerhedsforskere advarer imod en ny type ransomware, der florerer på nettet for tiden. Ransomware kan kryptere alle filer på din computer og de kan først dekrypteres, når du betaler personen bag programmet for en krypteringsnøgle.

Det nye, ondsindede program, der bliver kaldt ”Locky”, ankommer som en vedhæftet fil i e-mails, og ligner umiddelbart et almindeligt tekstdokument. Når du åbner filen, ser du en masse usammenhængende tegn og en besked om, at du skal ”slå makroer til” hvis dokumentet ikke ser rigtigt ud.

Makroer er en funktion i Word-dokumenter, der automatiserer avancerede handlinger i programmet, så du fx kun skal klikke på én knap i stedet for at finde tre forskellige indstillinger i en undermenu. Microsoft har slået makroer fra som standard, da det kan være en sikkerhedsrisiko.

Slår du makroer til, begynder filen automatik at hente krypteringsprogrammet, det reelle ransomware-program, hvorefter din computer bliver krypteret. Derpå dukker en besked op med informationer om, hvor du skal indbetale penge, så din computer kan blive låst op igen.

Vil du undgå Locky-ransomware, bør du lade være med at åbne filer i mails fra ukendte afsendere, og undlade at slå makroer til i Word eller andre tekstbehandlingsprogrammer.

Måske er du interesseret i ...