Ransomware

Ny ransomware angriber dit Smart TV!

IT-kriminelle rykker ind i dagligstuen – låser dit Smart TV og kræver løsepenge!

15. juni 2016

Sikkerhedsfirmaet Trend Micro har netop opdaget en ny og farlig form for ransomware, der specifikt angriber de populærere Smart TV, der findes i stadig flere danske hjem.

Ransomwareprogrammet ”FLocker” viser først en skærm, hvor de it-kriminelle udgiver sig for at være fra det amerikanske cyberpoliti, og påstår at du har gjort noget ulovligt på nettet. Dit Smart TV er derfor blevet låst, og programmet kræver en løsesum for at låse tv’et op igen.

Løsesummen, der typisk er på 200 dollars, skal betales i gavekort til Apples internetbutik iTunes. Hvis du ikke allerede var i tvivl om, om det virkelig er cyberpoliti du er i kontakt med, skulle alle alarmklokker gerne ringe nu.

Smitter via Android-telefoner

Ransomware inficerer normalt din computer, telefon eller dit tv, hvis du klikker på et usikkert link eller henter en inficeret app. I tilfældet med Smart TV kan ransomwareprogrammet dog ”hoppe” fra din telefon til dit tv, hvis både tv og telefon bruger styresystemet Android.

Ifølge Trend Micro er ransomwaren fra FLocker forholdsvist nem at fjerne fra dit Smart TV, men sikkerhedsfirmaet anbefaler, at du henvender dig hos fabrikanten af dit tv, før du gør noget andet.

> Læs mere om malware her

Måske er du interesseret i ...