Santa

Julemanden stjæler dine oplysninger

Virus, forklædt som julespil til din telefon, har allerede inficeret tusinder af smartphones.

18. december 2015

Dit hyggelige julespil kan ende med at stjæle alt, hvad der ligger på din telefon. Både kontakter, sms’er, kalender og meget mere bliver opsnappet af det nye malware-program.

Malwaren er forklædt som en række populære julespil, blandt andet ”Santa Claus”, men får tilladelse til meget mere end det oprindelige spil, når du installerer det på din telefon.

Sikkerhedsbloggeren Rahul Sasi har sporet malwareprogrammet tilbage til Sydasien, og skriver at mindst 8.000 Android-enheder allerede er inficeret med spillet.

Vil du undgå spioner i din telefon, skal du huske at holde øje med, om de programmer, du installerer, beder om adgang til oplysninger, du ikke mener, de skal have adgang til. Pas på, hvad du installerer – også i julen!

Måske er du interesseret i ...