ransomware farlig internettrussel

Ransomware er en af de farligste trusler på internettet med adskillige ofre på samvittigheden hvert eneste minut.

© Shutterstock

Hvor mange bliver ramt af ransomware?

Der går kun få sekunder, fra én person har fået låst sine filer af ransomware, til en ny person er ramt! Læs, hvor mange der bliver ramt, og hvornår du skal være særligt påpasselig.

15. marts 2018 af Mathias Alsted Lund Flinck

Mens du læser denne artikel, vil mere end en håndfuld personer have oplevet at modtage en besked om, at deres filer er blevet låst af et program, og de nu må betale for at redde filerne. 

Hvert 10. sekund bliver en privatperson nemlig ramt af en eller anden form for ransomware, lyder de seneste tal fra Kaspersky. Det svarer til lidt over tre millioner mennesker på årsbasis.

For virksomheder går der noget længere mellem de succesfulde angreb. Her går der 40 sekunder, fra ét firma bliver lagt ned, til det næste er ramt.

E-mails er fortsat den primære smittekilde

Hvis du vil holde din computer fri for ransomware, så er den bedste kur at være opmærksom, når du bruger din pc. Særligt når du åbner din e-mailindbakke. Langt de fleste succesfulde angreb lukker vi selv ind, vurderer Bogdan Botezatu fra Bitdefender.

Vedhæftede filer i e-mails står bag langt de fleste succesfulde angreb. De vedhæftede filer vil ofte være Word-dokumenter eller Excel-filer, hvor du bliver bedt om at aktivere en såkaldt makro, der er en sekvens af kommandoer, som udføres, når makroen aktiveres.

Du bør altså lade være med at hente filer fra e-mails, som du ikke forventede at modtage, lyder det fra Bogdan Botezatu.

To andre store ransomware-trusler

Vedhæftede filer i mails er ikke det eneste angreb du skal tage dig i agt for. Der findes nemlig to andre store trusler.

Bliv ekspert i, hvordan disse ransomware-angreb ser ud, og hvordan du beskytter dig bedst mod angrebene i Komputer for alles store tema om sikkerhed i bladnr 5/2018. 

Vi viser dig, hvordan du:

  • undgår at blive ramt af computerangreb.
  • tjekker, om du kan redde dine filer.
  • får det bedste forsvar og sikkerhedsprogram.
  • identificerer et forsøg på ransomware.
  • bekæmper overvågning på nettet.

Her kan du også læse personlige beretninger fra Nanna Agerbo og Henrik Andersen, som blev ramt af ransomware. 

Køb bladet i din bladbutik eller tegn abonnement nu og læs det store tema med det samme med vores Wype-app. Samtidig får du adgang til vores store sikkerhedspakke i Fordelszonen, som kan sikre dig og din computer mod de farlige ransomwareangreb.

> Lige nu kan du få 1 nummer af Komputer for alle samt adgang til over 300 programmer, og meget andet digitalt indhold for kun 29 kr!

Måske er du interesseret i ...