Phishing-visa

Lad dig ikke lokke af mail fra PBS

En ny ondsindet kampagne rammer i denne tid det ganske danske land. Forklædt som en officiel mail fra PBS, opfordrer den folk til at indtaste en række personlige informationer.

8. marts 2010

I løbet af weekenden har flere danskere modtaget en e-mail, hvor det lader til, PBS er afsender. Men mailen er falsk, og er led i endnu en phishing-kampagne rettet mod Danmark, hvor svindlere forsøger at lokke kort- og andre privatoplysninger ud af danskerne.

PBS anbefaler, at hvis du modtager en lignende mail, bør du undlade at besvare den eller åbne det vedhæftede dokument. Har du allerede udfyldt og returneret dokumentet, skal du hurtigst muligt sørge for at få spærret det/de kort, du har afgivet oplysninger om.

Vær opmærksom på, at PBS, banker eller de internationale kortselskaber aldrig sender e-mails, eller kontakter dig telefonisk, for at bede om dit kortnummer, udløbsdato, kontrolcifre eller PIN-kode. Skulle du modtage sådan en henvendelse, bør du ikke besvare den eller udlevere dine kortoplysninger.

~~Den aktuelle phishing e-mail har følgende indhold:~~

Fra: PBS Kortsystemer [email protected]Dato: 7. mar. 2010 05.10

Emne: Meddelelse om begrænset kontoadgang (PBS Kortsystemer)

Til:

Som et led i vores sikkerhedsforanstaltninger gennemgår vi jævnligt aktivitet i PBS-systemet. Under en nylig gennemgang har vi opdaget et problem med din konto.

For at kunne imødekomme bestemmelserne i den finansielle servicebranche, har vi brug for flere oplysninger til at bekræfte din identitet.

Download og udfyld formularen.

Venlig hilsen PBS Compliance-afdelingen/[email protected]

Måske er du interesseret i ...