Hacker spying

Internettyve koster samfundet billioner

Kriminalitet på internettet er en dyr affære for det globale samfund, der hvert år mister op imod tre billioner, viser en ny undersøgelse.

Det er ikke småpenge, som hvert år enten bliver tabt eller ender i de forkerte i de forkerte lommer. Faktisk er der tale om, at virksomheder på verdensplan hvert år går glip af mellem 500 milliarder og tre billioner kroner, viser en undersøgelse.

De høje tabstal medfører blandt andet, at der alene i USA forsvinder en halv million stillinger, estimeres det i rapporten, der er udarbejdet af Center of Strategic and International Studies, et offentligt analyseinstitut, og it-sikkerhedsfirmaet McAfee.

Angrebene stammer især fra Kina, og de rammer både almindelige borgere, men også store multinationale selskaber, der kan miste store summer indirekte på grund af malware og hackere. Flere hackere skaffer sig adgang til følsomme oplysninger fra de store virksomheder, som hackerne fx kan sælge videre eller bruge til at lave tilsvarende produkter.

For private er det hovedsagligt malware og phishing, man skal være på udkig efter. Her forsøger de kriminelle at inficere din computer og udspionere dig eller lokke private oplysninger ud af dig, fx om dit kreditkort eller login til netbank.

Måske er du interesseret i ...