Ransomware

Internationalt samarbejde mod Ransomware

Europol, hollandsk politi samt antivirus-specialisterne Kaspersky Lab og Intel Security danner fælles front mod grådige hackere

27. juli 2016 af Emil Maischnack Jensen

De fleste computere kan nok med frygt i sinde forestille sig, en dag at tænde computeren, blot for at møde en krypteret harddisk og et krav om tusindevis af kroner fra skruppelløse hackere for – måske – at låse computeren op igen.

Ransomware hedder fænomenet, der såvel herhjemme som i udlandet har ramt private PC-brugere, virksomheder, offentlige institutioner og sågar TV-seere.

Samarbejder mod Ransomware

Men nu vil Europols Cybercrime Centre fænomenet til livs.

Derfor har de indledt et samarbejde med hollandsk politi samt antivirus-specialisterne Kaspersky Lab og Intel Security om at forebygge og bekæmpe Ransomware-angreb.

Samarbejdet er indtil videre kommet til udtryk i den engelsksprogede hjemmeside ”No more ransom”, hvor man kan få råd til at forebygge ransomware og til, hvordan man skal komme ud af kattepinen, hvis man bliver angrebet.

Blandt rådene er, at man som udgangspunkt aldrig skal betale hackerne, da der ikke er nogen garanti for, at de efterfølgende udleverer krypteringsnøglen og ikke bare kræver flere penge.

Besøg No More Ransoms hjemmeside her (Engelsk - eksternt link)

Måske er du interesseret i ...