Dine kontooplysninger

Dine kontooplysninger kan være meget værd

Så meget er din konto værd

Hackere sælger din hackede bankkonto, Apple-id eller Paypal-konto på det mørke internet. Og de får gode penge for det.

14. marts 2018 af Steffen Nielsen

Hvis man bevæger sig rundt i internettets skumle afkroge, er det muligt at købe konti, hvis kodeord er blevet brudt af hackere. Den slags er mange penge værd, fordi login til en konto kan være en indbringende affære for personer med slette hensigter. Det er simpelthen en ladeport til en endnu større indtjening.

Hjemmesiden Top10VPN har været rundt i afkrogene for at danne sig et overblik over, hvad forskellige konti er værd. Herunder er stribe eksempler på gennemsnitspriser, som de udbydes på det mørke internet. Hackerne tager sig godt betalt!

Så meget er hackede konti værd

Paypal-konto: 2340 kroner
Netbank: 1420 kroner
Kreditkortoplysninger: 470 kroner
Pas-oplysninger: 400 kroner
Ebay-konto: 226 kroner
Apple ID: 92 kroner
Amazon-konto: 57 kroner
Netflix-konto: 60 kroner
Uber-konto: 50 kroner
Airbnb-konto: 47 kroner
Facebook-konto: 31 kroner
Skype-konto: 30 kroner
Email-konto: 6-18 kroner

Betalingstjenesten PayPal indtager således en suveræn førsteplads. Se den komplette prisliste her

Bliv abonnent hos Komputer for Alle her, så du altid er opdateret og sikret mod it-trusler. 

Sådan beskytter du dig mod hackere

Hvis du bruger et dårligt kodeord til de ovenstående tjenester, bør du snarest skifte det til noget mere sikkert. Ellers kan det let blive din konto, der sælges næste gang.

Du kan gardere dine internet-konti mod hackerangreb ved at benytte en såkaldt password manager som fx det glimrende program Lastpass. Lastpass husker de svære koder for dig, og du behøver kun huske én kode. Hent Lastpass i Fordelszonen her.

Du kan også teste, om din adgangskode er stærk nok her

> Læs alt om netsikkerhed her

Måske er du interesseret i ...