Boeing

Hackere kan kapre dit fly

Flyfabrikanterne Airbus’ og Boeings nyere fly kan hackes via passagerernes trådløse netværk. Det konkluderer uafhængig rapport.

I en ny rapport fra det uafhængige, amerikanske agentur Government Accountability Office kritiseres flyfabrikanterne Boeing og Airbus for ikke at adskille passagerernes trådløse netværk tilstrækkeligt fra flyets navigationssystemer.

Flypassagerers trådløse netværk er kun adskilt fra navigationssystemerne med en firewall. Hvis en passager fx kommer til at downloade et malwareprogram fra nettet, kan kriminelle hackere få adgang til systemerne og ændre et flys rute, hvilket kan have fatale konsekvenser.

Rapporten anbefaler at flyets følsomme systemer adskilles fysisk fra det trådløse netværk, så hackere får sværere ved at nå dem. Boeing siger dog, at der er sikkerhedsprocedurer, der forhindrer, at uvedkommende kan ændre flyets rute uden pilotens godkendelse.

Måske er du interesseret i ...