System failure

Google opdager sikkerhedsfejl

Tre forskere fra Google har netop opdaget en ny sikkerhedsfejl i et krypteringsprogram, der skulle beskytte mod hackerangreb.

15. oktober 2014

Ironisk nok er der nu fundet et sikkerhedshul i et program, der er beregnet til at beskytte mod hackere. Det er tre forskere fra Google, der har opdaget sikkerhedshullet i krypteringsprogrammet SSL 3.0, der har været standardprogrammet for kryptering i forbindelsen mellem computer og internet i 15 år.

Fejlen betyder at hackere kan stjæle gemte oplysninger fra hjemmesider og dermed få adgang til bankoplysninger, kodeord og e-mail. Der er dog intet. der tyder på at hackere har udnyttet fejlen endnu. Det 15 år gamle system er stadig i brug på mange computere, og derfor råder flere it-eksperter at systemerne bliver skiftet hurtigst muligt.

Google er allerede i gang med at slå SSL 3.0 fra, så sikkerhedsfejlen ikke kan udnyttes, og også Mozilla, der står bag Firefox, vil sikre at SSL 3.0 er slået fra.

For at sikre dig selv, skal du sørge for at din browser altid er opdateret med den nyeste version. I de fleste browsere opdaterer du ved at gå ind i indstillingerne og klikke på ”Om browsernavn”. I Google Chrome skal du derfor klikke på ”Om Google Chrome”.

Måske er du interesseret i ...