Googlemalwaremap

Google offentliggører internetsvindel

Et nyt initiativ fra Google skal hjælpe søgemaskinens mange brugere med at færdes sikkert på internettet.

Du får fremover lidt lettere ved at surfe uden om de mange svindelnumre, som er i omløb på internettet. Google vil nemlig begynde at oplyse brugerne om farlige hjemmesider, links og e-mails, så du hurtigere kan genkende farerne.

Søgemaskinen vil især være på udkig efter malware, der kan give ubudne gæster adgang til din computer, og phishing, hvor nogle prøver at lokke personlige informationer fra dig, fx kreditkortoplysninger.

Du kan derfor se frem til at få advarsler om sider med farligt eller mistænksomt indhold, når du bruger Googles søgemaskine.

Til at begynde med vil Google udgive ugentlige rapporter med tal på, hvor mange sider med malware og phishing-forsøg, søgemaskinen støder på. Inden projektet bliver sat i søen, vurderer virksomheden selv, at den finder ca. 10.000 sider med phishing eller malware om dagen.

For at vise problemets omfang vil Google lave et kort, der viser, hvor i verden svindelforsøgene bliver lavet.

Måske er du interesseret i ...