nyheder/e-handel_145.jpg

Gode råd til tryg julehandel på nettet

Hvis du skal købe dine julegaver på internettet, så giver e-handelsfonden dig ti gode råd med på vejen.

Hold øje med e-mærket, så er du bedre beskyttet. E-handelsfonden tildeler e-mærket til virksomheder og organisationer, der lever op til lovgivningskrav og e-handelsfondens særlige krav om korrekt og etisk adfærd på nettet. E-handelsfonden har læst alt dét med småt for dig, og som noget nyt har de åbnet en Jule-hotline. Så hvis du har spørgsmål, eller vil høre om dine rettigheder, så kan du ringe på hotlinen helt frem til 1. februar.

Når du handler på en e-mærket hjemmeside, så kan du være sikker på at din betaling er krypteret og sikkerhedsgodkendt. Du vil aldrig modtage SPAM fra en e-mærket hjemmeside, og du kan nemt få at vide, hvad dine personoplysninger bliver brugt til. Du får kun nyhedsbreve eller elektronisk reklame, når du udtrykkeligt har sagt "ja tak". Ved køb bliver du udtrykkeligt gjort opmærksom på betingelserne for handlen og fortrydelses- og reklamationsret skal fremgå af den elektroniske ordrebekræftelse. Du er ikke i tvivl om, hvilken virksomhed du handler med, og endelig kan du ikke forudbetale med konto-til-konto, check eller giro. E-mærket er garant for din sikkerhed som forbruger på nettet.

Ti gode råd fra e-handelfonden 1. Brug shopping portaler og søgemaskiner til at finde den julegave du søger – til den rigtige pris! 2. Se efter e-mærket 3. Betal ALTID med Dankort eller kreditkort 4. e-handelsfonden har fået jule-hotline. Du kan ringe alle hverdage kl. 9-15 på tlf. 44 85 85 97. 5. Tjek om din fortrydelses- og ombytningsret er forlænget i forbindelse med julgaver. 6. Mange netbutikker leverer dine julegaver indpakket i fint glanspapir med kulørte bånd. 7. Tjek netbutikkens ekspeditions- og responstid – og kontaktmuligheder. 8. Kan du trygt stole på levering inden jul? 9. Hvis du skal købe gave kort, skal du tjekke, om du selv skal printe det? 10. Mange e-mærkede netbutikker giver dig også mulighed for at oprette en ønskeseddel og/eller sende ønske-link pr. mail til din familie og venner.

Måske er du interesseret i ...