yubikey

Glem sikkert dine passwords

Snart kan du glemme alt om indviklede adgangskoder med små og store bogstaver, tal og tegn. Med en YubiKey kan du fremover få sikre kodeord til det meste.

8. februar 2013

En adgangskode til din computer, din e-mail og din netbank. Enten er de ens, så hvis hackere får fat i et, får de fat i alle, eller også er de vidt forskellige og svære at huske. Kodeordene kan du heldigvis snart glemme, for med en YubiKey har du altid har sikre kodeord.

En YubiKey er en lille USB-nøgle, du kan sætte i computeren, og hver gang du skal bruge et password, danner nøglen et nyt kodeord, der består af tilfældige tal og bogstaver. Dermed er koden altid ny og enormt svær at knække for uvedkommende, og du glemmer ikke, hvilken kode du skulle bruge.

Google har tilkendegivet, at de anser YubiKey for en af de bedste løsninger på markedet, og tror på en fremtid uden kodeord. IT-giganten sværger i stedet troskab til to-trins verifikation, der er et system med to uafhængige adgangskoder, hvilket burde give øget sikkerhed. Det er denne metode, NemID bruger og nu også YubiKey.

Med USB-nøglen kan du lykkeligt glemme dine kodeord, men sikkerheden forsvinder, hvis du mister nøglen, eller den bliver stjålet. Nøglen kan dog spærres lige som et dankort. Før YubiKey kan fungere, kræver det, at den tjeneste, du skal have adgang til, understøtter nøglen, og det er ikke særligt udbredt endnu.

Eksperter forventer derfor, at der går noget tid, før teknologien virkelig slår igennem, men eftersom Google bakker op om produktet, er der god mulighed for, at det hurtigt kan blive bredt på ud Googles mange platforme.

En standard model YubiKey koster lige nu 25 dollars og kan kun købes på internettet.

Måske er du interesseret i ...