KOM_DK_171134-NR12_J_SYSTEMGENDANNELSE_Web

Gendan lynhurtigt din pc

Med Restore Point Creator kan du gendanne dit system, lave dine egne gendannelsespunkter og slette dem igen. Alt sammen uden at skulle åbne nye vinduer og programmer.

15. august 2014

Hvis du har installeret et nyt program eller hentet anden software fra internettet, kan det være virkelig irriterende, hvis din computer lige pludselig bliver langsommere, går i stå eller i det hele taget opfører sig underligt. Du prøver at finde ud af, hvad årsagen er og afinstallerer mistænkelige programmer. Men der sker ikke noget. Det er her Windows Systemgendannelse kommer ind i billedet. Systemgendannelse gør nemlig lige præcis det der loves, det gendanner dit system, så du slipper for at bruge tid på at finde problemet. Oftest bliver systemet gendannet til det seneste tidspunkt, hvor der skete en større opdatering eller et stort program blev hentet. Det er automatiske gendannelsespunkter, der sørger for dette. Men du kan også selv oprette gendannelsespunkter. For eksempel før du installerer et nyt program. Derved er du altid sikker på, at du kan vende tilbage til din gode gamle pc, præcis som den var før.

I Windows er det nemt nok at gendanne systemet ud fra et gendannelsespunkt, men hvis du vil oprette et nyt punkt, skal du igennem flere trin og ind i andre indstillinger, før det kan lade sig gøre. Derfor er det heldigt, at der findes det gratis program Restore Point Creator. Programmet er enkelt at bruge, og du kan både oprette systemgendannelsespunkter, slette dem igen, se alle dem du har oprettet og gendanne systemet. Alt dette i et og samme vindue.

Når du bruger systemgendannelse, skal du være opmærksom på, at det kun er systemfilerne og de installerede programmer, der bliver gendannet. Derfor er det vigtig at vide, at systemgendannelse ikke kan genskabe slettede dokumenter eller billeder. Hvis de først er slettede, skal du bruge mere avancerede programmer til at genskabe dem.

Link: http://www.toms-world.org/download/Install%20Restore%20Point%20Creator.exe

Måske er du interesseret i ...