GandCrab ransomware

GandCrab ransomware kan bekæmpes med ny gratis værktøj fra firmaet Bitdefender.

GandCrab: Sådan bekæmper du den nye ransomware

Et nyt ransomware-angreb med navnet GandCrab er i hastig fremgang. Bitdefender har udviklet et nyt værktøj, der hjælper dig, hvis du rammes.

6. marts 2018 af SLO

I slutningen af januar så et nyt ransomware dagens lys. GandCrab blev hurtigt en af de største internettrusler i 2018 ifølge sikkerhedsekspert Bogdan Botezatu fra firmaet Malwarebytes.

”Vi bemærkede, at antallet af ofre var i hastig stigning. Vi så en del aktivitet i vores antivirus, så som blokerede forsøg på inficering”, siger han til Version2

Ransomwaren låser dine filer og kræver en løsesum på mellem 7500 kroner og 4,2 millioner kroner.

Samarbejdede med politiet om GandCrab

Botezatu tog sagen til det rumænske politi, der efterfølgende startede et samarbejde med Europol i kampen mod GandCrab. 

Politiet vendte tilbage til Botezatu med 52.000 krypteringsnøgler, som de på ukendt vis, fik fat i hos af bagmændene, siger Botezatu.

Herefter kunne Malwarebytes udvikle et værktøj, der låser dine filer op, hvis du rammes af GandCrab.

Gandcrab ransomware

Sådan ser det ud, hvis du inficeres af ransomwaren GandCrab. Bagmændene kræver løsesum udbetalt i kryptovalutaen DASH.

Hent gratis program mod GandCrab

Værktøjet, der låser filerne op hedder GandCrab decryption tool, og kan downloades gratis her.

Sådan bruger du værktøjet:

  1. Hent og installér det gratis værktøj (klik på den grønne knap).
  2. Åbn værktøjet og acceptér betingelser
  3. Peg på en mappe, du ved, indeholder krypterede filer eller scan hele systemet. Værktøjet dekrypterer nu selv filerne.

Sådan undgår du GandCrab

Det bedste værn mod ransomware er påpasselighed, når du surfer rundt på nettet. 

Klik ikke på usikre links og undlad at downloade filer i din mailboks, med mindre du ved, at kommer fra en pålidelig kilde. 

Slutteligt bør du altid tage backup regelmæssigt. 

Redaktionen anbefaler: Komplet sikkerhedspakke 

Komputer for alle har samlet 10 stærke programmer i en komplet sikkerhedspakke. Med disse programmer installeret, er din computer altid sikret bedst muligt mod nettets mange trusler. 

Programmerne er nøje udvalgt og gennemtestet af vores eksperter, og du finder altid den nyeste version til download i bladets Fordelszone. 

Til hvert program får du desuden en grundig trin for trin-guide, som hjælper dig med at sikre din pc bedst muligt. Du får adgang til sikkerhedspakken som abonnent på Komputer for alle.

> Lige nu får du et nummer af Komputer for alle samt fuld adgang til Fordelszonen for kun 29 kroner. Læs mere her.

Måske er du interesseret i ...