nyheder/firefox1.jpg

Firefox er ikke så sikker endda

Internet Explorers værste konkurrent har længe kunne prale af en langt bedre sikkerhed. Men nu har også ildrævs-browseren vist sig at have sårbarheder.

Det har længe været svært at sige Firefox uden samtidig at sige sikkerhed. Mozillas browser havde slet ikke de brister, som ugentlig blev fundet i Microsofts Explorer.

Men jo mere kendt man bliver, jo mere sårbar er man. Og hackere - eller sikkerhedsforskere, som de ynder at kalde sig - har nu fået øjnene op for den nye, populære browser. Senest har en 16-årig knægt fundet 3 sårbarheder, der gør det muligt at køre uvelkomne koder via Firefox.

Firefox er dog langtfra så udsat som Explorer. I forbindelse med Service Pack II, lappede Microsoft hele 50 huller i Internet Explorer.

Måske er du interesseret i ...