bluescreen

Farlig opdatering til Windows

Den seneste opdateringspakke til Windows har indeholdt en fejl, der kan få din computer til at vise den såkaldte ”bluescreen of death”.

Hvis du har installeret de seneste opdateringer fra Windows, er der risiko for at din computer kan vise den frygtede blå feljmeddelelsesskærm, bedre kendt som ”bluescreen of death”. Denne skærm vises når systemet finder en ukendt fejl.

Det drejer sig om den seneste store sikkerhedsopdatering fra Windows, hvor flere brugere har meddelt it-giganten at de oplever den blå fejlmeddelelse.

Hvis du oplever det samme. Kan du gå ind på Microsofts supportside og læse mere om, hvad du kan gøre. Derudover anbefaler Microsoft, at du går ind i Kontrolpanel klikker på Programmer og funktioner og klikker på Vis installerede opdateringer. Og derefter fjerner følgende opdateringer, hvis de er installeret:

KB2982791 KB2970228 KB2975719 KB2975331

Opdateringer påvirker kun Windows Vista, 7, 8 og 8.1. Så hvis du stadig har Windows XP, er der ikke noget at være bange for.

Måske er du interesseret i ...