netsikker nu 2010 forside

Få svar på alt om sikkerhed

IT- og Telestyrelsens årlige kampagne, netsikker nu, skydes nu i gang. Komputer for alle er igen i år med, og allerede nu kan du læse det flotte kampagnemagasin og få svar på spørgsmål om IT-sikkerhed fra det store ekspertpanel.

8. oktober 2010

I uge 41 er der fokus på sikkerhed med IT- og Telestyrelsens årlige netsikker nu!-kampagne. Ligesom sidste år har Komputer for alle produceret det flotte netsikker nu!-magasin, som følger med Komputer for alle nummer 15/2010. Du kan også læse det ved at følge linket i højre side. Som noget nyt har styrelsen i år nedsat et ekspertpanel, som du selv kan skrive til med alle sikkerhedsrelaterede spørgsmål. Komputer for alle stiller med en ekspert fra redaktionen i det nyoprettede panel.

Så hvis du har mistanke om, at din pc er inficeret med virus, er i tvivl om du bør installere en firewall, gerne vil vide hvordan du beskytter privatlivet mod nysgerrige øjne på Facebook, eller er nervøs for at få skadelige programmer på din mobiltelefon, er det ekspertpanelet, du skal skrive til. Besøg panelet ved at klikke på linket til højre - eller skriv en mail direkte til [email protected]

Du kan stille dine spørgsmål indtil fredag den 15. oktober.

Måske er du interesseret i ...