Pas på: Nyt hackerangreb er farligere end WannaCry

Ny og endnu farligere orm er ved at sprede sig i kølvandet på WannaCry. Endnu er den umulig at opdage for antivirusprogrammer.

24. maj 2017 af /trs

Da ormen WannaCry dukkede op den 12. maj, skabte det global opmærksomhed med det samme. 

Private såvel som store virksomheder som Renault, Hitachi, Nissan, Deutsche Bahn og Bank of China blev øjeblikkeligt ramt og afkrævet løsepenge for at få adgang til de låste computere. 

WannaCry-ormen byggede på to ud af en stribe på syv sikkerhedshuller, som blandt andet den amerikanske sikkerhedstjeneste NSA havde fundet i fildelingsprotokollen i Windows kaldet SMB.

Læs også: WannaCry: Farlig ransomware raserer i hele verden

Nyt hackerangreb ligger på lur på din pc

Men nu beretter TheHackerNews, at der er dukket en ny variant af ormen op, som er døbt EternalRocks.

Den nye orm udnytter alle de syv sikkerhedshuller i SMB. 

Det, der gør EternalRocks endnu farligere end WannaCry, er, at EternalRocks ikke har en såkaldt dødemandsknap, der netop gjorde det muligt at stoppe angrebet med WannaCry. 

Til gengæld er der ikke tale om såkaldt ransomware, hvor adgangen til filer på computeren bliver låst og krypteret og kun frigives mod betaling af en løsesum.

Læs også: Pengene ruller stadig ind til WannaCry-bagmænd

I stedet er EternalRocks maskeret, så den kan skjule sig i Windows, uden at antivirusprogrammer kan finde og opdage den. Her ligger den blot og venter på den dag, hvor bagmændende ønsker at aktivere sikkerhedshullet og tage kontrollen over computeren.

Måske er du interesseret i ...