Få adgang til hemmelige filtypenavne

I Windows 10 kan du ikke umiddelbart se efternavnet på dine filer. 

© Shutterstock

Sikkert tip: Vis de hemmelige filtypenavne

I Windows 10 kan du ikke per automatik se efternavnet på harddiskens filer, og derfor risikerer du at åbne en virus, når du tror, at du åbner en PDF. Læs her, hvordan du løser sikkerhedsbristen.

18. april 2017 af Henning Dadkhah Rasmussen

Windows 10 er som standard indstillet til at skjule nogle eller alle efternavne på filer - det der også kaldes filtypenavne. 

Det er sikkert pænere at se på, når du bladrer gennem filerne i Stifinder, men det kan desværre have stor betydning for din pc-sikkerhed. 

Når du ikke kan se filers reelle filtypenavne, risikerer du at åbne en farlig programfil, når du tror at du åbner et billede eller en PDF. Det kan fx være tilfældet, hvis du modtager en email med en vedhæftet fil. 

Sådan ændrer du indstillingen:

  1. Åben stifinder og vælg menupunktet "Vis" i øverste venstre hjørne
  2. Under "Vis/skjul" sætter du et flueben i "Filtypenavn"

Du slår visning af filtypenavne til i Windows' Stifinder under menuen VIS. Klik på VIS/SKJUL og sæt et flueben ved FILTYPENAVNE.

Du slår visning af filtypenavne til i Windows' Stifinder under menuen VIS. Klik på VIS/SKJUL og sæt flueben ved FILTYPENAVNE.

Fremover er du ikke i tvivl om du åbner en uskyldig PDF eller en farlig exe-fil.

I magasinet Komputer for alle nummer 7/2017 får du en stor guide til at teste, om din pc er i fare samt tips og programmer til at lukke eventuelle sikkerhedshuller. 

Hvis du tegner abonnement nu, kan du læse historien samt de 10 seneste blade på din mobil eller tablet med app'en Wype.

Måske er du interesseret i ...