Get Online Week forside

Gratis magasin: Gør din pc 100% sikker

I forbindelse med Get Online Week 2016 har Komputer for alle lavet et særligt sikkerhedsmagasin, hvor du kan lære alt om sikkerhed på pc, mobil og tablets. Læs det gratis her!

10. marts 2015

Aldrig har digital sikkerhed været så aktuelt, som det er netop i disse år. I 2014 alene blev der skabt mere end 317 millioner nye pc-virus, og i dag er bølgen af skadelige programmer også målrettet din mobiltelefon og tavle-pc.

Antal af svindelforsøg vokser

Den helt aktuelle trussel hedder ransomware, hvor kriminelle låser dine filer og kræver en løsesum for at låse dem op. Det er en trussel, som allerede har ramt adskillige danskere - og også rammer læsere af Komputer for alle i stor stil.

Samtidig vokser antallet af svindelforsøg, hvor de kriminelle forsøger at narre dig via Facebook, emails og per sms på din telefon. Intet medie er helligt for de skruppelløse banditter.

Gør din pc sikker!

I dette magasin kan du læse alt om, hvordan du garanterer din personlige sikkerhed. Vi har samlet 7 store artikler, der viser så forskellige emner som pc-sikkerhed, hvordan du undgår trusler på mobiltelefonen og via Facebook, ligesom du kan læse, hvordan du gør dine adgangskoder så sikre, at de er utilgængelige for svindlere og kriminelle.

Interaktive muligheder Dette digitale magasin er interaktivt, så du kan klikke på punkterne i indholdsfortegnelsen på side 3 og springe direkte til den rigtige side. Vi anbefaler, at du klikker på menupunktet "Bogmærker" i din PDF-læser eller i bladremagasinet for nemmere at kunne springe rundt i magasinets artikler.

Sådan læser du magasinet

Bladre-magasin: Du kan læse magasinet ved at klikke på vinduet herunder. Det åbner en smart bladreudgave af magasinet, som er flot og nem at navigere i. Læser du magasinet på en tavle-pc eller telefon, tilpasses siderne automatisk til dette format.

PDF: Du kan dog også hente en PDF af dette magasin og læse direkte i din browser - eller skrive ud på din printer. Så skal du blot klikke her for at hente PDF-filen.

Rigtig god fornøjelse med magasinet - og med Get Online Week!

Måske er du interesseret i ...