Virus Alert

Antivir.us-firmaet Webroot gik i kødet på Windows 10

© Shutterstock

Antivirus-gigant kalder Windows 10 for virus

Efter en opdatering advarede antivirusfirmaet Webroot mod Facebook og begyndte at slette filer fra Windows.

2. maj 2017 af Emil Maischnack Jensen

Vi kan alle have en dårlig dag på arbejdet, men medarbejderne hos det populære antivirus-program Webroot har formentlig haft en overordentlig træls tid, siden de forleden dag udsendte den seneste opgradering til deres antivirus-service.

For pludselig begyndte programmet at angribe fredelige Windows-filer og advarede brugerne mod, at de kunne blive ofre for phishing-angreb, hvis de besøgte Facebook.com. Det skriver Hacker News.

Antivirus-opdateringen kun online et øjeblik

Den problematiske opdatering lå kun tilgængelig i femten minutter, men nåede alligevel at skabe gevaldige problemer for Webroots kunder.

Blandt andet satte virusprogrammet vitale Windows-filer i karantæne og forhindrede Windows i at bruge dem, hvad der gjorde styresystemet ustabilt.

Webroots arbejder på at sende en rettelse ud, der kan fikse problemet.

Måske er du interesseret i ...