brolere_komdk_162012

Afsløring: De 10 største pc-brølere

Hver gang du sætter dig ved pc’en, laver du fejl, som sætter både sikkerheden og pc’ens stabilitet på spil. Her kan vi afsløre de tre største brølere, som du med garanti har begået på et eller andet tidspunkt.

25. oktober 2012

Pc-supportere har i mange år sagt, at de hyppigste fejl ved indleverede computere, er de fejl, som brugerne selv er skyld i. Det lyder måske som en groft generaliserende påstand, men hvis du kigger med herunder, kan du måske alligevel genkende dig selv i vores kåring af de tre største brølere begået foran pc’en.

Den tredjestørste brøler: Du forlader din pc uden at logge ud. Dermed kan andre få adgang til og misbruge dine personlige oplysninger og e-mail-konti – eller endda bruge løs af dine penge, hvis du er rigtig uheldig.

Den næststørste brøler: Du installerer drivere, som du har fundet via Google. Du kan komme til at hente en gammel, uopdateret driver, der ikke virker optimalt og måske endda får din computer til at gå ned. Du løber også en sikkerhedsrisiko, fordi driverfilerne måske indeholder skadelig software som fx en virus.

Og vinderen er…: Du installerer flere antivirusprogrammer. Flere antivirusprogrammer på pc’en sløver Windows, der kan opstå konflikter mellem sikkerhedsprogrammerne, og styresystemet kan blive ustabilt.

I PDF’en herover kan du læse Komputer for alles store artikel, hvor vi afslører hele 10 gigantiske brølere og tre mindre fejl. Vi viser naturligvis også trin-for-trin, hvordan du undgår selv at falde i de klassiske fælder.

Måske er du interesseret i ...