Virus blue button

Adobe og Java gør Windows usikker

To ud af tre af alle malwareangreb på Windows-computere går gennem programmerne Adobe og Java.

Bliver din pc inficeret med ondsindede programmer kaldet malware, er de farlige filer med stor sandsynlighed kommet ind gennem programmerne Adobe eller Java.

66 procent af alle succesfulde malwareangreb på Windows-pc’er sker nemlig gennem svagheder i ét af de to programmer, viser en ny undersøgelse fra AV-TEST, der i over 15 år har analyseret og testet antivirus-programmer.

Undersøgelsen har varet i over ti år og viser, at de it-kriminelles yndlingsmål er pdf-læseren Adobe Reader, multimedieprogrammet Adobe Flash og tilføjelsesprogrammet Java, der blandt andet driver NemID’s login.

Sikkerhedshullerne i de tre programmer bliver hovedsagligt udnyttet, når du surfer rundt på nettet og får åbnet hjemmesider, hvor malware ligger skjulet, mens farlige links i e-mails indtager en andenplads på listen af smittekilder.

AV-TEST og Komputer for alles sikkerhedseksperter anbefaler derfor, at du holder Adobe Reader, Flash og Java opdateret løbende, så du minimerer risikoen for at blive angrebet. Derudover bør du installere et sikkerhedsprogram, fx de gratis og glimrende Avast og Malwarebyte Anti-Malware, som vi også har liggende i Sikkerhedspakken på vores cd.

Måske er du interesseret i ...