gmail_logo

5 millioner e-mailkontoer lækket

Over 5 millioner e-mailadresser og kodeord til Gmail, er blevet lækket og lagt op på en russisk hjemmeside. 10.000 er danske.

12. september 2014

Det er en god ide at skifte dit kodeord, hvis du har en Gmail-konto. Kodeord og e-mailadresser fra mere en fem millioner Gmail-konti, blev for et par dage siden lagt op på nettet, blandt andet på et russisk internetforum.

Ifølge det danske sikkerhedsfirma CSIS er 10.000 af de lækkede konti danske, og firmaet opfordrer til, at du skifter kodeord for en sikkerheds skyld.

Dataene formodes at være omkring 3 år gamle, så hvis du har skiftet kodeord inden for de sidste tre år, skal du ikke gå i panik. Google udtaler også, at det kun er omtrent to procent af de lækkede kodeord, der er gyldige. Men it-giganten har dog spærret for alle de lækkede konti, så de ramte brugere skal lave nyt kodeord.

Hvis du er bekymret for om dit kodeord er blandt de fem millioner, anbefaler vi, at du for en sikkerheds skyld skifter det. På hjemmesiden www.haveibeenpwned.com, kan du selv tjekke om dit kodeord er lækket.

Derudover anbefaler vi, at du bruger totrinsbekræftelse på din konto. Totrinsbekræftelse betyder, at du udover din almindelige adgangskode også skal bruge en anden kode, som du får tilsendt på e-mail eller sms. Med denne funktion er der mindre risiko for at hackere og it-kriminelle kan komme ind, selv hvis de har din adgangskode.

Måske er du interesseret i ...