Sikkert password

2013´s værste adgangskoder

Bruger du verdens dårligste kodeord? Sikkerhedsfirmaet Splashdata har lavet en opgørelse over de dårligste kodeord i 2013.

Prisen for verdens dårligste kodeord har i flere år tilhørt koden ”password”, men efter flere år i førersædet må den simple adgangskode nu se sig slået af ”123456”. Talrækken er nemlig den dårlige adgangskode, som nyder størst popularitet blandt verdens pc-brugere, viser en undersøgelse fra sikkerhedsfirmaet Splashdata.

Virksomheden samler hvert år en liste over de adgangskoder, der er blevet stjålet flest gange i løbet af det forgangne år, og her er ”123456” altså den nye førerhest. Tronskiftet skyldes især det store brud på sikkerheden hos Adobe i efteråret af 2013, hvor hackere fik adgang til hele 48 millioner brugeres adgangskoder. Blandt Adobe-brugerne var talrækken fra ét til seks nemlig den hyppigst benyttede kode.

Hvis du vil undgå at blive én ud af mange mennesker, der hvert år får stjålet en adgangskode, bør du vælge en kode med en kombination af tal samt store og små bogstaver. Koden bør heller ikke danne et ord, som fx navnet på dit kæledyr, hvilket tidligere har været en favorit.

Undersøgelsen fra Splashdata har udmøntet sig i en top 25, som du kan se her:

  1. 123456
  2. password
  3. 12345678
  4. qwerty
  5. abc123
  6. 123456789
  7. 111111
  8. 1234567
  9. iloveyou
  10. adobe123
  11. 123123
  12. admin
  13. 1234567890
  14. letmein
  15. photoshop
  16. 1234
  17. monkey
  18. shadow
  19. sunshine
  20. 12345
  21. password1
  22. princess
  23. azerty
  24. trustno1
  25. 000000

Måske er du interesseret i ...