Julekort

12 julebedrag på nettet

Internetkriminelle benytter sig af juletravlheden til at stjæle og bedrage folk for deres penge og online-identitet.

1. december 2009

Kriminelle har ingen moralske skrupler der forhindrer dem i at udnytte særlige lejligheder og aktuelle emner i deres forsøg på at franarre folk penge. Nu hvor julen står for døren har Sikkerhedsselskabet McAfee derfor lavet en liste over de 12 mest almindelige internetbedrag, som man frygter at cyberkriminelle vil benytte i juleperioden.

Ifølge en forbrugerrapport fra 2009 kaldet ’State of the Net Survey’ har er mere end 40 milliarder kroner blevet stjålet fra almindelige forbrugere via nettet over de sidste 2 år. Det har nu fået McAfee til at lave en liste over de tolv mest almindelige internetbedrag som folk kan møde her i juletravlheden.

”Kriminelle vil benytter sig af en lang række bedrag op til jul. December måned er en periode, hvor vores penge hænger løst, og vi er vilde med at shoppe på nettet. Derfor regner kriminelle på nettet med at det er lettere at franarre os vores penge med falske tilbud”, siger Michael Gøttsche, dansk landechef for McAfee. ”Forbryderne bruger forskellige former for bedrag som for eksempel sæsonrelaterede web-sites, jule e-cards og meget overbevisende mails. Deres værktøjskasse af bedrag kan snyde selv den mest forsigtige internetbruger. Selv om vi har travlt, skal vi passe på ikke at miste vores sunde fornuft i juletiden”.

McAfee’s liste over de tolv bedrag du skal være ekstra opmærksom på i juletiden:

Bedrag 1: Godgørende phishing bedrag – Vær forsigtig med, hvem du giver penge

I juletiden udnytter hackere og andre cyberkriminelle befolknings generøsitet ved at sende e-mails, der umiddelbart ser ud til at komme fra legitime velgørenhedsorganisationer. I virkeligheden lokker disse mails brugerne ind på falske velgørenhedssider, der skal narre donationer og kreditkortoplysninger fra giverne.

Bedrag 2: Falske fakturaer fra kurerfirmaer

I ferietiden sender internetkriminelle ofte falske fakturerer og rykkere ud. De udnytter kendte kurerfirmaer navne som f.eks. FedEx og UPS. De mailer forbrugere og efterspørger kreditkortoplysninger, så de kan tilbagebetale et restbeløb. Eller de lokker mailmodtageren til at åbne et browservindue, hvor modtageren skal udfylde en formular. Når først disse formularer er udfyldt, er brugerens oplysninger stjålet, eller der er installeret malware på computeren.

Bedrag 3: Sociale netværk – En internetbandit bliver din ven

De kriminelle udnytter ligeledes den hyggelige årstid til at sende ’autentiske’ venneinvitationer fra Facebook og andre sociale sites. Disse mails er ikke ægte, men også et setup, der skal franarre personlige oplysninger fra modtageren.

Bedrag 4: Farlige julehilsner - e-cards og PowerPoints kan være fyldt med malware

Vi modtager flere og flere julekort på internettet, de såkaldte e-cards. Disse kort er også blevet en fast del af forbrydernes værktøjskasse. Sidste jul afslørede McAfee Labs en orm maskeret som et Hallmark e-card, og også McDonald’s og Coca-Cola har været misbrugte navne. Powerpoints med juletemaer er populære blandt internetbrugere, og derfor har de også tiltrukket de internetkriminelles interesse. De kommer ofte på mail som vedhæftede filer, og man skal derfor være meget forsigtig og helst undlade at åbne disse filer, hvis man ikke kender afsenderen.

Bedrag 5: Billige luksuriøse smykker kan blive rigtig dyre

For nylig opdagede McAfee Labs en sæsonbetonet onlinekampagne, der ledte potentielle købere ind på et site fyldt med malware. Sitet tilbød luksuriøse gaver, som Cartier, Gucci og Tag Heuer, til en rigtig god pris. Det kan være svært at se om et site har reelle hensigter, når de kriminelle bruger rigtige brand-logoer, og logoer fra interesseorganisationer, for at give indtryk af, at sitet er et sikkert sted at shoppe.

Bedrag 6: Åbne netværk – WiFi kan ødelægge din juleshopping

Forrester Research spår at julehandlen på nettet vil stige igen i år. Når forbrugerne surfer og shopper på åbne netværk/hot spots kan hackere få adgang til deres aktiviteter og i værste tilfælde stjæle personlige oplysninger. McAfee opfordrer til, at man aldrig shopper på åbne netværk eller fra en offentlig computer.

Bedrag 7: Julesange kan være farlige – Farlig jule-søgeord

I julemåneden laver cyberkriminelle jule-sites, der henvender sig til folk, der søger efter juleringetoner eller andet indhold til mobilen eller computeren. Ved at downloade den slags indhold risikerer man at inficere sin computer med spyware eller andet malware. Derfor er det vigtigt, at man kun henter indhold fra kendte sites.

Bedrag 8: Arbejdsløs? – Jobrelaterede e-mailbedrag

Finanskrisen har fået arbejdsløsheden til at eksplodere. Denne situation benytter internetkriminelle som anledning til at sende falske mails ud om ledige jobs eller vikarstillinger i juletiden. Især stillinger, hvor man kan arbejde hjemmefra, er populære. De interesserede skal blot udfylde en e-mailformular med personlige oplysninger, så man ved en eventuel ansættelse kan udbetale løn. Man skal naturligvis holde sig fra disse formularer.

Bedrag 9:Byd på kriminalitet – auktioner kan være falske

Bedragere på nettet bruger ofte auktionsites i julemåneden. Køber skal derfor være ekstra opmærksom på auktioner med tilbud, som er for gode til at være sande. I disse situationer kommer det, som man har købt ofte aldrig frem til en.

Bedrag 10: Password-bedrag

Passwordtyveri tager til i julemåneden. Tyve benytter billige værktøjer til at knække private personers passwords. Når de kriminelle har adgang til et eller flere passwords, kan de let tømme den enkelte forbrugers konto og tømme den. Det er også almindeligt, at ens e-mailadresse derefter bliver brugt som afsender af spam.

Bedrag 11: Bedrageriske bankmails

Cyberkriminelle forsøger at lokke forbrugerne til at videregive deres bankoplysning ved at benytte bank-mails, der ser troværdige ud. De beder ’kunden’ om at bekræfte brugernavn og password under trusler om at kontoen kan blive spærret. Der kan også være tale om mails med tilbud om at låne penge. De personlige oplysninger man har givet, bliver efterfølgende solgt på det sorte marked.

Bedrag 12: Dine filer for løsepenge

Hackere kan tage kontrol over folks computere ved at benytte flere af de overstående bedrag. Når de har kontrollen, kidnapper de virtuelt computeren ved at fjerne eller kryptere filer, så brugeren ikke har adgang til dem. De kriminelle vil derefter påkræve løsepenge, for at brugeren kan få fuld kontrol over sin computer.

Det opfordres derfor fra sikkerhedsselskabets side til, at du følger de følgende fem råd, for at beskytte dine personlige informationer bedst muligt:

1. Klik aldrig på links i en e-mail: Gå altid direkte til en virksomhed eller velgørenhedsorganisation ved at skrive adressen i en søge-maskine eller i en browser

2. Brug et opdateret sikkerhedsprogram: Beskyt din computer for malware, spyware, virus og andre trusler med en opdateret sikkerhedssuite.

3. Shopping og brug af netbank skal foregå på sikre netværk: Brug altid netbank eller shop på nettet fra et sikkert netværk i hjemmet eller på arbejde. Wi-Fi netværk bør altid være beskyttet med password, så hackere ikke kan få adgang til at opsnappe informationerne. Husk, ligeledes kun at købe fra sites med https:// i stedet for http://, og ikke altid efter et trustmark for online shopping.

4. Brug altid forskellige passwords: Brug aldrig det samme password til forskellige online konti. Brug både tal, store og små bogstaver samt symboler.

5. Brug den sunde fornuft: Frem for alt bør man bruge sin sunde fornuft. Hvis du er tvivl, så lad være med at gå videre. Hvis noget er for godt til at være sandt, så er det sikkert falsk. Internetkriminelle er ofte bagmændene bag rigtig gode tilbud på nettet.

Måske er du interesseret i ...