Password

10 millioner kodeord offentliggjort

En forsker har frigivet 10 millioner kodeord på internettet. Men det gør dig ikke mere udsat, siger han.

11. februar 2015

Mark Burnett forsker i kodeordssikkerhed, og hvilke vaner folk har, når de finder på kodeord til deres internet-konti. Han har i flere år studeret lækkede kodeord, og samlet dem i et dokument.

Det er det dokument han nu frigiver – ganske vist i en censureret udgave, hvor flere kendetegn, som firmanavne og bankoplysninger, er bortredigeret. Han nævner også, at disse oplysninger er gamle, og at de fleste oplysninger derfor er forældede.

Grunden til, at han offentliggør dokumentet, er for det første, at han ønsker, at disse passwords bliver tilgængelige for andre, der forsker i det emne. Desuden er han bekymret for, om FBI vil anholde ham, hvis han offentliggør sine forskningsresultater.

Mark Burnett har nemlig ikke gjort noget ulovligt for at få fingrene i de 10 millioner passwords. De er alle sammen frit tilgængelige via de store søgemaskiner som Google og Bing. Derfor mener Mark Burnett heller ikke, at internet-brugerne nu bliver udsat for en større risiko. Han kommenterer også, at hackere, der har brug for sådan en liste for at hacke, i sig selv ikke er nogen stor trussel.

Måske er du interesseret i ...