hackerazzi

10 års fængsel til hacker

Han hackede sig ind på over 50 superstjernes e-mails og videresendte bl.a. private nøgenbilleder af Scarlett Johansson. Nu får han 10 år bag tremmer.

20. december 2012

Ifølge BBC blev hackeren Christopher Chaney fra Florida kendt skyldig i at hacke superstjernenes e-mail-konti. Udover Scarlett Johannsson var der bl.a. tale om sangerinden Christina Aguilera.

Chaney benyttede efter sigende en taktik, hvor han klikkede på ”Glemt password” og gættede sig til svaret på personlige spørgsmål for at få adgang til de kendtes e-mail-konti.

FBI var på sporet af den 35 årige hacker i et år, før fælden klappede. Ved retten i Los Angeles blev han idømt 10 års fængsel.

Måske er du interesseret i ...