nyheder/windows_xp-145.jpg

XP's dødsdom udsat... igen

Microsoft udskyder endnu engang Windows XP's forældelsesdato og giver styresystemet endnu et par leveår.

7. april 2008

Selv om man efterhånden ikke kan købe en pc uden at den kører Windows Vista, så er der stadig mange, der stædigt holder ved den ældre XP. Microsoft har derimod længe forkyndt, at efter Service Pack 3 ville supporten til Windows XP stoppe.

Salget af XP skulle også stoppe, men er blevet forlænget flere gange. Nu har Microsoft besluttet at i hvert tilfælde salget af den mindste XP-udgave, Windows XP Home, vil fortsætte til mindst et år efter at Vistas afløser er på gaden. Det vil sige 2010 eller senere. Det skyldes, at Windows ikke vil lade Linux og lignende styresystemer overtage markedet på de helt små billige bærbare som Asus' EEE-pc eller den Intel-udviklede Classmate PC.

Små bærbare med mikroharddiske, som umuligt ville kunne køre Windows Vista, der er alt for hardware-krævende.

Måske er du interesseret i ...