2_klip_komdk_042015

Saml alle dine udklip

Med et nyt program får du en meget bedre udklipsholder end Windows' egen. Nu kan du holde styr på alle dine udklip.

25. februar 2015

Når du bruger kopi-funktionen CTRL+C i Windows, ender de kopierede elementer i den såkaldte udklipsholder. Desværre kan du kun kopiere én ting ad gangen - næste gang du kopierer noget, forsvinder det foregående. Det er ikke særligt fleksibelt, men nu har vi fundet et program, som kan meget mere end Windows selv.

Med programmet CopyQ kan du kopiere hundredvis af elementer, der aldrig forsvinder fra programmets hukommelse. Så kan du kopiere løs fra hjemmesider, dokumenter, billedprogrammer, Excel og meget andet, og senere sætte de kopierede elementer ind i andre programmer, fx dit tekstbehandlingsprogram. Du kan endda oprette faneblade med fx kopieret inspiration til gaveindkøb, og så gemme alle udklippene på harddisken, så du kan fortsætte researchen en anden god gang.

Læs i denne artikel, hvordan du bruger det smarte program, der er på dansk. > Hent CopyQ

Måske er du interesseret i ...