skrue komdk 092015

Sådan får du ekstra kræfter ud af din computer

Med programmet Full Throttle Override kan du lede din computers kræfter til lige netop det program, du mener, har mest brug for dem. Programmet er uhyre simpelt og nemt at bruge – og så er det gratis.

8. juni 2015

Det kan virke som evigheder, når du har trykket OK og computeren bare står og behandler billedet eller videoen, du har arbejdet på hele aftenen. Programmet skal kæmpe med en masse andre programmer, der står i kø for at bruge løs af din cpu’s kræfter. For at frigive flere kræfter, kan man indstille computerens strømstyringsplan til høj ydeevne, men det gør, at computeren bruger betydeligt mere strøm, hvis man lader funktionen være slået til. Det er også tidskrævende at slå den til og fra, når der er brug for det.

Full Throttle Override gør, at du selv kan vælge, hvilke programmer der skal have lov til at komme først i køen, og få fuldt udbytte af din cpu. Det kan måske spare dig for noget ventetid. Programmet er utroligt nemt at gå til, og så kan det faktisk passe sig selv, når det først er sat op.

> Hent Full Throttle Override her

Måske er du interesseret i ...