Opdatering komdk 112015

Opdater automatisk til de nyeste programversioner

Patch My PC holder øje med alle dine programmer og udskifter dem til den nyeste version. Det giver mere stabile og funktionsrige programmer og samtidig får du lukket eventuelle sikkerhedshuller.

22. juli 2015

Denne artikel præsenterer dig for din nye trofaste følgesvend i forsøget på at holde din pc og programmerne på den i topform. Patch My PC er det bedste værktøj til at hjælpe dig med opgaven at holde alle dine programmer opdateret til nyeste version. Hvis du skulle klare det ved håndkraft, stod du over for en stor – for ikke at sige uoverkommelig – opgave. Du skulle således besøge samtlige programmer hjemmesider med jævne mellemrum for at tjekke, om der var kommet en nyere version. Så skulle du hente det nye program og til sidst installere det i stedet for den forældede version, du allerede havde på pc’en. Sådan behøver det ikke være. Hvis du bruger Patch My PC, er arbejdet automatiseret. Først scannes din pc, og du mødes af en komplet oversigt over de programmer, du har installeret. Dernæst sammenlignes programmernes versionsnumre med en stor database over de nyeste versioner, og hvis dine programmer er forældede, tilbydes du at hente de nye versioner på nettet. De nye programmer hentes diskret ned på computeren, og som prikken over ét sørger Patch My PC for, at programmerne installeres og overskriver den gamle version. Du kan sætte Patch My PC til at hente opdateringer fx hver femte dag, og så behøver du ikke tænke over opgaven igen.

Hent programmet her

Måske er du interesseret i ...