nyheder/skype.jpg

Skype får videotelefoni

Det gratis IP-telefoniprogram fra Skype får nu også en videofunktion, som gør det muligt at se personen, du taler med.

Selskabet Skype fortsætter med at udvikle deres program, som tillader gratis IP-telefoni. Seneste tilføjelse i Skype 2.0 er muligheden for at foretage opkald med videotelefoni. Fremover vil det være muligt at se personen, som du taler med, når du bruger Skype til IP-telefoni.

Den nye video-version af Skype kan bruges sammen med næsten alle web-kameraer, men for at gøre det nemmere for kunderne har selskabet indledt et samarbejde med web-kameraproducenterne Creative og Logitech, om at lave kameraer, som helt sikkert virker sammen med Skype.

Foreløbig er det blevet til to kameraer fra Logitech, Logitech QuickCam Fusion og Quickcam for Notebooks Pro, mens der er kommet et enkelt fra Creative i form af Creative Webcam Instant Skype Edition.

Måske er du interesseret i ...