nyheder/xp_145.jpg

Salg af XP slutter til juni

Trods redningsaktion på nettet, ønsker Microsoft ikke at fortsætte salget af XP-licenser.

28. april 2008

Windows Vistas store tilgængelighed gør, at Microsoft stopper salg af Windows XP fra juni 2008. På trods af, at en underskriftindsamling for at redde Windows XP har samlet over 160.000 støtter på hjemmesiden Infoworld, mener Microsoft, at de nu har givet kunderne fornøden tid til at vænne sig til det nye styresystem.

Er du XP-nostalgiker og ønsker at investere i det "gamle" styresystem, er der dog stadig håb efter juni. Forhandlere og pc-producenter må nemlig godt sælge XP videre til dig efter juni, hvis de selv har købt det fra Microsoft inden skæringsdatoen. Men det bliver naturligvis stadig sværere at opdrive XP i butikkerne.

Microsoft har også gjort en undtagelse med hensyn til små, billige pc’er, som fortrinsvis sælges til nye markeder så som udviklingslande.

En nylig undersøgelse har vist, at Windows XP stadig står bag næsten 80 procent af klik på danske medie-hjemmesider, mens Vista kun står for 17 procent. De øvrige tre procent stammer fra ældre styresystemer.

Måske er du interesseret i ...