nyheder/windows_home_server.jpg

Prøveversion af Windows Home Server klar

Senere på efteråret sender Microsoft sin Windows Home Server på markedet, men allerede nu kan du bestille en prøveudgave af serveren, der holder styr på familiens digitale tilværelse.

5. november 2007

Med Home Server er det ifølge Microsoft slut med det digitale roderi, når familiens billeder, videoklip og musikfiler samles på én og samme PC, og ikke længere ligger spredt på familiemedlemmernes hob af stationære og bærbare computere.

Windows Home Server består af en softwarepakke, som installeres på en PC, der sluttes til netværket i privaten. Alle computere i netværket gemmer dokumenter, fotos og andre filer på serveren, som der også er adgang til via internettet. På den måde kan familie og venner inviteres til at kigge med i billeder og videoklip, der ligger på serveren. Home Server indeholder også funktioner til automatisk backup af computerne i netværket.

Microsoft har netop lanceret en 120-dages engelsk prøveversion af serveren, som kan bestilles på Microsoft hjemmeside og koster 50 kr.

Måske er du interesseret i ...