Windows logo

Prøveversion af Windows 10 snart klar

Windows 10 bliver snart frigivet i en prøveversion. Versionen er specielt beregnet til udviklere og teknikere, men alle kan få lov at prøve Windows 10.

Selvom det kun er ca. 2 år siden, at Microsofts seneste styresystem, Windows 8, blev lanceret, er it-giganten snart klar med en forsmag på Windows 10. Den nye version vil, ifølge it-nyhedssitet The Verge, blive præsenteret til et pressemøde den 30. september. Herefter vil prøveversionen frigives.

Selvom prøveversionen egentlig kun er beregnet til udviklere og teknikere, kan alle, der har lyst, hente den og afprøve det nye styresystem.

I forhold til Windows 8 skulle der være en del ændringer på vej. Startknappen og startmenuen, som du kender fra Windows XP, Vista og 7 vender tilbage. Derudover forsvinder side-menuen, og apps hentet i Windows store kan åbnes i normale vinduer, som almindelige Windows programmer.

Også Microsofts digitale assistent Cortana, kommer måske integreret i det nye styresystem. En digital assistent er en slags kunstig intelligens, som du ved hjælp af stemmen kan få til at lave aftaler og svare på spørgsmål. Apple gjorde for alvor brug af en digital assistent, da de lancerede Siri sammen med iPhone 4S. Siden har Microsoft udviklet sin egen kaldet Cortana, der altså sandsynligvis vil være at finde i Windows 10.

Den endelige version af Windows 10 forventes at være klar i foråret 2015.

>Sådan får du Windows 10 på dansk

Måske er du interesseret i ...