KOM_DK_171110-NR11_JJ_DET_BEDSTE_OVERBLIK_Web

Det nemme overblik

Skal du rydde op på pc’en, så er det rart at vide, hvilke filer der egentlig ligger og fylder op. Her får du et program, der giver et fremragende overblik over din harddisk.

Klikker du dig rundt i Stifinder, kan du forholdsvist nemt se, hvor meget de enkelte filer fylder. Men vil du fx vide, hvor meget en bestemt mappe fylder, så skal du holde musen stille over den og vente på, at oplysningen dukker op – og et hurtigt overblik over, hvilke filer og mapper der egentlig fylder mest på din harddisk, er det ikke umiddelbart til at opdrive.

Oplysninger om pladsforbrug på harddisken er i det hele taget et af de steder i Windows, der trænger til fornyelse. Derfor findes der også mange programmer, der kan hjælpe med at skabe et overblik. De fleste giver et imponerende grafisk overblik, men programmet WizTree, som du finder på CD 11/2014, bruger simple lister. Derfor er det også suverænt det hurtigste af denne type programmer. Har du masser af filer og mapper på dine harddiske, så er WizTree ganske enkelt en fornøjelse at bruge. Det bliver simpelthen ikke hurtigere eller mere enkelt at få overblikket over indholdet. Hvis dit mål er at rydde op på pc’en, skal du dog huske på kun at fjerne ting, du er sikker på, kan undværes – og så gøre det på den rigtige måde. Vi viser hvordan.

Måske er du interesseret i ...