OneNote

OneNote bliver gratis

Nu bliver Microsofts note-program gratis og får en række nye funktioner.

18. marts 2014

Programmet OneNote kan nu hentes ned fra nettet frit og kvit. Derudover kan du også for første gang få det i en version til Mac.

OneNote er Microsofts note-program, hvor du både kan tegne og skrive overalt i det dokument, du har åbent, og organisere dine noter i forskellige faner.

Det gratis program har også fået nogle nye funktioner, blandt andet kan du nu tilknytte en række applikationer til OneNote. Heriblandt app’en Office Lens, der lader dig tage billeder af whiteboard-tavler, regninger og dokumenter med din telefon. Derefter klipper Office Lens billedet til, så det kun er noterne på tavlen eller tallene på regningen, der kommer med.

Hvis du allerede har OneNote på din computer, telefon eller tablet, vil programmet automatisk synkronisere alle dine notater hvis du installere det på en ny enhed. Den gratis version vil dog ikke indeholde SharePoint, der er Microsofts online delingstjeneste, eller være forbundet med Microsoft Outlook.

Måske er du interesseret i ...